BEGRÆNSET SOFWAREGARANTI OG LICENSAFTALER

LÆS DETTE OMHYGGELIGT, INDEN DE BRUGER OG INSTALLERER DETTE SOFTWAREPROGRAM: VED BRUG AF DENNE SOFTWARE ACCEPTERER DE AT BINDES AF SAMTLIGE VILKÅR OG BETINGELSER I DENNE SOFTWARELICENSAFTALE. HVIS DE IKKE ER ENIG, MÅ DE IKKE INSTALLERE, KOPIERE, DOWNLOADE ELLER PÅ ANDEN MÅDE ANVENDE DENNE SOFTWARE. HVIS DE INSTALLERER DENNE SOFTWARE TIL BRUG AF ANDRE PERSONER, ACCEPTERER DE AT INFORMERE DISSE BRUGERE OM, AT BRUGEN AF SOFTWAREN ER ENSBETYDENDE MED EN ACCEPT AF DISSE VILKÅR OG BETINGELSER.

FIRMWAREOPDATERINGER
FIRMWAREOPDATERINGER KAN ÆNDRE PRINTERINDSTILLINGER OG FÅ FALSKE OG/ELLER UAUTORISEREDE PRODUKTER, FORBRUGSSTOFFER, RESERVEDELE, MATERIALER (SÅSOM TONER OG BLÆK), SOFTWARE ELLER INTERFACES TIL AT HOLDE OP MED AT FUNGERE.

PRINTERAFTALE. Læs dette før du åbner pakken: Ved at åbne denne pakke, installere software til printerenheden eller bruge produkterne i pakken bekræfter du din accept af disse kontraktvilkår: Denne printer er fremstillet til kun at fungere med originale forbrugsvarer fra producenten, og du accepterer kun at bruge originale forbrugsvarer fra producenten sammen med printeren. De installerede forbrugsvarer i printeren er underlagt en begrænsning, om at de kun bruges en gang, og kun returneres til den oprindelige producent med henblik på genfremstilling eller genanvendelse. Forbrugsvarer uden denne engangsbrugsperiode kan anskaffes via den oprindelige producent og må, som de eneste alternativer til forbrugsvarer, der må bruges sammen med printeren, gerne genfremstilles af dig eller en tredjepart.

FORBRUGSVAREAFTALE. Læs dette før du åbner pakken: Ved at åbne denne pakke, accepterer du disse kontraktvilkår. Forbrugsvarer i pakken: (1) sælges til specialpris betinget af din aftale om kun at bruge forbrugsvarerne én gang og kun at returnere forbrugsvarerne til den oprindelige producent med henblik på genfremstilling eller genanvendelse efter at have brugt dem, og (2) vil stoppe med at fungere efter at have nået slutningen af den nominelle levetid fastlagt af den oprindelige producent (der kan være forskellige mængder toner tilbage, når der kræves en udskiftning). Forbrugsvarer uden denne engangsbrugsperiode kan anskaffes via den oprindelige producent. Hvis du ikke kan acceptere disse vilkår, skal de uåbnede forbrugsvarer returneres til købsstedet.

Denne begrænsede garanti- og softwarelicensaftale ("Softwarelicensaftale") er en juridisk aftale mellem Dem (enten en enkeltperson eller en enkelt enhed) og udvikleren af den printerenhed, De har købt ("Licensgiver") der, for så vidt som Licensgiverproduktet eller Softwaren ikke er underlagt en anden skriftlig softwarelicensaftale mellem Dem og Licensgiver eller Licensgivers leverandører, styrer Deres brug af al Software, der er installeret på eller leveret af Licensgiver til brug sammen med Licensgiverproduktet. Ordet "Software" omfatter instruktioner, der kan læses af computeren, lyd/video (f.eks. billeder og optagelser) og tilhørende medier, trykt materiale og elektronisk dokumentation, uanset om de er en del af, distribueret med eller til brug med dit Licensgiverprodukt. Licensgivers leverandører skal betragtes som tredjepartsbegunstigede i nærværende aftale.

1. ANSVARSFRASKRIVELSE OG GARANTIBEGRÆNSNING. I DEN VIDEST MULIGE JURIDISKE UDSTRÆKNING LEVERER LICENSGIVER OG LICENSGIVERS LEVERANDØRER SOFTWAREN "SOM DEN ER OG FOREFINDES" OG FRASKRIVER SIG HERMED ALLE ANDRE GARANTIER OG BETINGELSER, BÅDE UDTRYKKELIGE OG STILTIENDE, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, EJENDOMSRET, IKKE-KRÆNKELSE, SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, SAMT FRAVÆR AF VIRUS, ALT SAMMEN MED HENSYN TIL SOFTWAREN. LICENSGIVER: (x) FORPLIGTER SIG IKKE TIL NOGET ANSVAR FOR KVALITETEN AF SOFTWAREPROGRAMMET OG (y) PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR, AT SOFTWAREPROGRAMMET PASSER I ALLE TILFÆLDE, HVOR DE ANSKAFFER DEM DET, UNDTAGEN SOM ANGIVET ANDETSTEDS I DENNE ANSVARSFRASKRIVELSE.

Denne Aftale skal læses sammen med visse lovmæssige bestemmelser, der kan være gældende på visse tidspunkter, og som indebærer garantier og betingelser eller pålægger Licensgiveren forpligtelser, der ikke kan nægtes eller ændres. Hvis sådanne bestemmelser er gældende, begrænser Licensgiver, i den udstrækning Licensgiver er i stand til det, erstatningsansvaret for brud på disse bestemmelser til en af følgende: levering af en erstatningskopi af softwareprogrammet eller refundering af den højst betalte købspris for softwaren eller fem USD (eller tilsvarende i lokal valuta).

Programmet kan indeholde internetlinks til andre programmer og/eller internetsider, som tredjeparter uden tilknytning til Licensgiver er vært for og driver. De anerkender og accepterer, at Licensgiver ikke på nogen måde er ansvarlig for værtskab, ydelse, drift, vedligeholdelse eller indhold af sådanne programmer og/eller internetsider.

2. BEGRÆNSNING AF BEFØJELSE. I DEN VIDEST MULIGE JURIDISKE UDSTRÆKNING ER ALT ERSTATNINGSANSVAR FOR LICENSGIVER I HENHOLD TIL DENNE SOFTWARELICENSAFTALE UDTRYKKELIGT BEGRÆNSET TIL, HVAD DER ER STØRST AF DEN BETALTE PRIS FOR PROGRAMMET OG FEM AMERIKANSKE DOLLAR (ELLER TILSVARENDE I LOKAL VALUTA). DERES ENESTE BEFØJELSE I FORHOLD TIL LICENSGIVEREN I EN TVIST ER I HENHOLD TIL DENNE SOFTWARELICENSAFTALE AT GENERHVERVE ET AF DISSE BELØB, OG EFTER DENNE BETALING ER LICENSGIVEREN FRITAGET OG LØSLADT FRA ALLE YDERLIGERE FORPLIGTELSER OG ERSTATNINGSANSVAR OVER FOR DEM.

LICENSGIVER, LICENSGIVERS LEVERANDØRER, DATTERSELSKABER OG FORHANDLERE ER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ANSVARLIGE FOR SPECIELLE, HÆNDELIGE, INDIREKTE, USÆDVANLIGT STORE, PØNALE SKADER ELLER FØLGESKADER (HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, TAB AF PROFIT ELLER INDTJENING, TAB AF OPSPARING, DRIFTSFORSTYRRELSER OG TAB AF, UNØJAGTIGHEDER I ELLER SKADE PÅ DATA OG DOKUMENTER VED KRAV FRA TREDJEPARTER ELLER SKADE PÅ FAST EJENDOM OG MATERIELLE AKTIVER VED TAB AF PERSONLIGE OPLYSNINGER) I FORBINDELSE MED SOFTWAREPROGRAMMET, HERUNDER UDEN BEGRÆNSNINGER, ALLE SÅDANNE SKADER SOM FØLGE AF (a) BRUGEN AF ELLER MANLENDE EVNE TIL AT BRUGE SOFTWAREPROGRAMMET, (b) OMKOSTNINGERNE TIL ANSKAFFELSE AF ERSTATNINGSSOFTWARE, ELLER (c) UAUTORISERET ADGANG TIL ELLER ÆNDRING AF DERES INDHOLD UANSET KRAVETS ART, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, BRUD PÅ KONTRAKT ELLER GARANTI, ERSTATNINGSKRAV (HERUNDER UAGTSOMHED OG SKÆRPET ANSVAR), OG SELVOM LICENSGIVER ELLER LICENSGIVERS LEVERANDØRER, DATTERSELSKABER ELLER FORHANDLERE ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE KRAV, ELLER VED KRAV FRA DEM PÅ GRUNDLAG AF KRAV FRA EN TREDJEPART, UNDTAGEN I DEN UDSTRÆKGNING DENNE UDELUKKELSE FRA SKADER BESTEMMES SOM JURIDISK UGYLDIG. DE FØRNÆVNTE BEGRÆNSNINGER GÆLDER, SELVOM DE OVENSTÅENDE BEFØJELSER IKKE OPFYLDER DERES EGENTLIGE FORMÅL.

NOGLE MYNDIGHEDER TILLADER IKKE EKSKLUSION AF BESTEMTE GARANTIER ELLER BEGRÆNSNINGER ELLER EKSKLUSION AF ERSTATNINGSANSVAR ELLER FØLGESKADER. I OVERENSSTEMMELSE HERMED GÆLDER DE OVERFOR ANFØRTE UNDTAGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER IKKE FOR DEM, OG DE HAR MULIGVIS ANDRE RETTIGHEDER.

3. TILDELING AF LICENS. Licensgiver tildeler Dem følgende rettigheder, forudsat at De overholder alle vilkår og betingelser i denne Softwarelicensaftale:

a. Brug. Undtaget som angivet herunder, har De ret til at bruge én (1) kopi af Softwareprogrammet. Ordet "Bruge" indbefatter at opbevare, indlæse, installere, køre og vise Softwareprogrammet. Kopier eller versioner af Softwareprogrammet, der kan identificeres som prøve-, test- eller evalueringskopier eller -versioner ("Prøveversioner") kan kun bruges af Licenshaveren til interne evalueringsformål og må ikke på anden vis benyttes som grundlag af Licenshaver. Hvis Licensgiver har licenseret Softwareprogrammet til Dem til samtidig brug eller brug på et nærmere angivet og begrænset antal enheder, skal De begrænse antallet af autoriserede brugere eller kopier/enheder til det, der er angivet i aftalen med Licensgiver. De må ikke adskille Softwareprogrammets komponenter til brug på flere computere. De accepterer, at De ikke vil bruge hele eller dele af Softwareprogrammet på nogen måde, der tilsidesætter, ændrer, sletter, tilslører, forandrer eller nedtoner det visuelle udseende af noget varemærke, varebetegnelse eller andet varekendetegn eller meddelelser om immaterielretlig beskyttelse, der vises på en computerskærm, og som normalt oprettes af eller som et resultat af Softwaren. Der tildeles ikke nogen licens til at distribuere Softwareprogrammet i nogen form under denne Softwarelicensaftale.
b. Kopiering. De må oprette én (1) kopi af Softwareprogrammet, udelukkende til sikkerhedskopierings-, opbevarings- og installationsformål, forudsat at kopien indeholder alle det oprindelige Softwareprograms meddelelser om ejendomsret. De må ikke kopiere Softwareprogrammet til et fælles eller distribueret netværk.

4. FORBEHOLD AF RETTIGHEDER. Softwaren, herunder alle skrifttyper, er ophavsretligt beskyttet og ejet af Licensgiver og/eller dennes leverandører. Licensgiver forbeholder sig alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt er tildelt til Dem i denne Softwarelicensaftale.

5. FREEWARE. Uanset vilkårene og betingelserne i denne Softwarelicensaftale er alle eller enkelte dele af Softwaren, som udgør software, der er leveret af tredjeparter under offentlig licens ("Freeware"), givet til Dem i licens under de vilkår og betingelser, som følger med Softwarelicensaftalen for denne Freeware, uanset om det er i form af en separat aftale, plastlicens eller elektronisk licens på tidspunktet for overførslen. Deres brug af Freewaren er fuldstændigt underlagt vilkårene og betingelserne i en sådan licens.

6. BEGRÆNSNING PÅ REVERSE ENGINEERING. De må ikke ændre, dekryptere eller foretage reverse engineering, reverse assembly, reverse compilation eller på anden vis omdanne Softwaren eller hjælpe eller på anden vis gøre det muligt for andre at gøre dette, undtagen som og i den udstrækning det udtrykkeligt er tilladt at gøre det i henhold til gældende lov med henblik på kompatibilitet, fejlkorrektion og sikkerhedstest. Hvis De har sådanne lovmæssige rettigheder, skal De give Licensgiver skriftlig besked om alle planlagte udførelser af reverse engineering, reverse assembly og reverse compilation. De må ikke dekryptere Softwaren, medmindre det er nødvendigt for Deres legale brug af Softwaren.

7. FEEDBACK. Licenshaveren kan efter eget valg komme med forslag, kommentarer og anden feedback om Softwareprogrammet ("Feedback") til Licensgiveren. Licenshaveren indvilliger dog i at: (i) Licensgiveren må frit bruge, afsløre, reproducere, licensere, distribuere og på anden vise bruge Feedbacken i kommercielt øjemed til alle Licensgiverens produkter, teknologier, tjenester, specifikationer og anden dokumentation, der tilbydes, fremstilles, sælges eller distribueres af Licensgiveren ("Løsning"); (ii) Licenshaveren giver også, uden beregning, tredjeparter udelukkende de patentrettigheder, der er nødvendige, for at deres produkter, teknologier og tjenester kan bruge og interagere med alle specifikke dele af Licensgiverens produkter, teknologier og tjenester, der inkorporerer Feedbacken; og (iii) Licenshaveren giver ikke Licensgiveren Feedback, der er underlagt licensvilkårene, og som kræver, at en Løsning fra Licensgiveren, der inkorporerer eller er afledt af denne Feedback, eller nogen andre af Licensgiverens immaterielrettigheder, skal licenseres til eller på anden vis deles med en tredjepart. Licenshaveren er indforstået med, at Licensgiveren ikke har pligt til at udvikle, give i licens eller på anden måde gøre andre versioner af en eller flere prøveversioner af Softwareprogrammet eller -programmerne tilgængelige.

8. OPGRADERINGER. For at kunne bruge Softwareprogrammet, der er fastslået som en opgradering, skal De først have en licens til det oprindelige Softwareprogram, som Licensgiver bestemmer som berettiget til opgraderingen. Efter opgraderingen må du ikke længere bruge det oprindelige Softwareprogram, der udgjorde grundlaget for din berettigelse til opgraderingen. Prøveversioner af Softwareprogrammet er ikke berettigede til opgraderinger.

9. YDERLIGERE SOFTWARE. Denne Softwarelicensaftale gælder for opdateringer og supplementer fra Licensgiver til den oprindelige Software, medmindre Licensgiver leverer andre vilkår sammen med opdateringen eller supplementet.

10. OPHØR. Undtaget som angivet herunder, vil denne Softwarelicensaftale træde i kraft på den dato, hvor Licensgiver gør Softwareprogrammet tilgængeligt for Dem og fortsætte med at være gældende, medmindre den bringes til ophør eller afvises. Hvis Licensgiver har licenseret Softwareprogrammet til Dem på abonnementsbasis eller på anden måde i en begrænset og angivet tidsperiode, vil denne Softwarelicensaftale fortsætte med at være gældende, indtil den dato, der er angivet i Deres aftale med Licensgiver. Prøveversioner af Softwareprogrammet vil automatisk ophøre med at fungere ved udløbet af den periode, der er angivet af Licensgiver. Du kan afvise eller ophæve denne licens på ethvert tidspunkt ved at destruere alle kopier af Softwareprogrammet sammen med alle ændringer, dokumentation og flettede dele i alle former eller som beskrevet heri. Licensgiver kan ophæve Deres licens ved meddelelse herom, hvis De ikke overholder vilkårene i denne Softwarelicensaftale. Ved en sådant ophør accepterer du at destruere alle kopier af Softwareprogrammet sammen med alle ændringer, dokumentation og flettede dele i alle former.

11. AFGIFTER. De accepterer, at De er ansvarlig for betaling af alle afgifter, herunder, uden begrænsning, afgifter for alle varer, tjenester og personlig ejendom, som følger af denne Softwarelicensaftale eller Deres brug af Softwaren.

12. BEGRÆNSNING AF SØGSMÅL. Ingen af parterne kan anlægge søgsmål, uanset formen, der opstår som følge af denne Softwarelicensaftale, mere end to år efter at årsagen til søgsmålet er opstået, undtagen i henhold til gældende lov.

13. GÆLDENDE LOV. Hvis du har købt dette produkt i et land, der er medlem af EU, skal denne Softwarelicensaftale fortolkes i henhold til lovgivningen for det pågældende land, og ligeledes skal alle krav, der måtte opstå i forbindelse med aftalen, være underlagt denne lovgivning, uanset de valgte retsprincipper for et andet retsområde. Hvis du har købt dette produkt i et land, der ikke er medlem af EU, skal denne Softwarelicensaftale fortolkes i henhold til lovgivningen i staten Kentucky, USA, og ligeledes skal alle krav, der måtte opstå i forbindelse med aftalen, være underlagt denne lovgivning, uanset de valgte retsprincipper for en anden stat. FN's konvention om kontrakter til internationalt varesalg er ikke gældende.

14. MYNDIGHEDSSLUTBRUGERE. Dette softwareprogram og al relateret dokumentation er "kommercielle varer", som dette udtryk er defineret i 48 C.F.R. 2,101, "computersoftware" og "kommerciel computersoftwaredokumentation", som dette udtryk anvendes i 48 C.F.R.12.212 eller 48 C.F.R. 12,212 eller 48 C.F.R. 227.7202, som gældende. I overensstemmelse med 48 C.F.R. 12,212 eller 48 C.F.R. 227.7202-1 til 227.7207-4, som gældende, den kommercielle computersoftware og kommercielle softwaredokumentation er licenseret til de amerikanske myndigheders slutbrugere (a) kun som kommercielle varer og (b) kun med de rettigheder, som gives til alle andre slutbrugere i henhold til vilkårene og betingelserne deri.

15. SAMTYKKE TIL BEHANDLING OG OVERFØRSEL AF DATA. Du accepterer at overholde alle gældende love og bestemmelser, herunder men ikke begrænset til love vedrørende indsamling og brug af personlige data. Du accepterer, at Licensgiveren, dennes associerede selskaber og agenter kan indsamle og behandle oplysninger (herunder personlige oplysninger), du videregiver, eller som er indsamlet eller genereret af Softwareprogrammet, i forbindelse med (i) kundeservice udført i relation til Softwareprogrammet, og som du har anmodet om, (ii) aktivering af funktionaliteten i Softwareprogrammet eller tjenester leveret af Licensgiver eller (iii) for at gøre Licensgiver i stand til at udføre andre tjenester i forbindelse med Softwareprogrammet, som du og Licensgiver kan være blevet enige om. Licensgiveren accepterer kun at behandle oplysningerne i det omfang, det er nødvendigt for at levere sådanne tjenester eller aktivere funktionaliteten i Softwareprogrammet. Du bekræfter, at du fra enkeltpersoner, hvis personlige data Licensgiveren har adgangstilladelse til i henhold til denne aftale, har indhentet eller vil indhente de samtykker eller tilladelser, der er nødvendige efter gældende lovgivning, i forbindelse med behandling af deres personlige data. Du accepterer, at Licensgiver må overføre dine oplysninger til USA eller andre lande til behandling i overensstemmelse med dette afsnit.

16. EKSPORTBEGRÆNSNINGER. De må ikke (a) direkte eller indirekte anskaffe, sende, overføre eller geneksportere Softwaren, eller nogen direkte produkter derfra, i strid med gældende eksportlove eller (b) tillade, at Softwaren bruges til et formål, der er forbudt i henhold til sådanne eksportlove, herunder, uden begrænsning, spredning af kernevåben, kemiske og biologiske våben.

17. ELEKTRONISK ACCEPT AF KONTRAKT. De og Licensgiver accepterer denne Softwarelicensaftale elektronisk. Det betyder, at De ved at downloade, installere og/eller anvende softwareprogrammet, angiver Deres accept af denne Softwarelicensaftales vilkår og betingelser, og at De gør dette med henblik på at "underskrive" en kontrakt med Licensgiver.

18. EVNE OG GODKENDELSE TIL AT OPRETTE KONTRAKT. De anfører, at De er myndig det sted, hvor De accepterer Softwarelicensaftalen, og at De har godkendelse af Deres arbejdsgiver eller overordnede til at indgå denne kontrakt.

19. HELE AFTALEN. Denne Softwarelicensaftale (herunder alle tillæg og tilføjelser til Licensaftalen, der følger med Softwaren) udgør hele aftalen mellem Dem og Licensgiveren i forhold til Softwaren. Medmindre andet er anført heri, tilsidesætter denne Softwarelicensaftale al tidligere og samtidig mundtlig og skriftlig kommunikation, forslag og fremstillinger i forhold til Softwaren og alle andre genstande, der er omfattet af denne Softwarelicensaftale (undtagen i den udstrækning sådanne eksterne vilkår ikke er i konflikt med vilkårene i Softwarelicensaftalen og alle andre skriftlige aftaler, der er indgået af Dem og Licensgiver med hensyn til Deres brug af Softwaren). I den udstrækning Licensgiverens politikker og programmer til supporttjenester er i konflikt med vilkårene i denne Softwarelicensaftale, gælder vilkårene i denne Softwarelicensaftale.

EU5O-0089-DA